Lejebetingelser

Generelle oplysninger

LuxTable Serviceudlejning ApS
CVR-nr.: 40296182
Hellevadvej 40, 9320 Hjallerup

 

Priser

  • Alle priser er inkl. 25 % moms og i danske kroner.
  • Den angivne pris på ordrebekræftelsen, er den gældende lejepris.
  • Der tages forbehold for trykfejl.

Betaling

  • Lejeaftalen er bindende, når lejer har modtaget en ordrebekræftelse med pris og nærmere aftale om afhentnings-/leveringstidspunkt.
  • Betaling skal ske via den udstedte faktura. Der indbetales 50% af det samlede beløb senest 7 dage efter modtaget ordrebekræftelse. Restbeløb indbetales senest 30 dage før lejeperioden.
  • Bookes der er mindre end 4 uger til lejeperioden betales det fulde beløb straks efter ordrebekræftelsen er modtaget.
  • Ødelagte produkter erstattes af lejer til gældende dagspris

Udlevering og leje

  • Lejer skal selv afhente og returnere det lejede i lukket vogn/trailer og risiko overgår til kunde ved udlevering.
  • Ved aftale kan LuxTable levere og afhente det lejede. Transportens pris afhænger af afstand og mængde.
  • Lejeprisen er for 1 brugsdag.                                           
  • Når de lejede produkter er afhentet, eller leveret til lejer, er produkterne lejers ansvar.
  • Det er kundens ansvar at tjekke ordren for fejl/mangler. Reklamationer skal ske inden

ibrugtagelse, ellers betragtes leveringen som fejlfri.

  • Udlejning af de lejede produkter til tredjepart er ikke tilladt.
  • De udlejede produkter er tyveriforsikret (under forudsætning af, at det er opbevaret i aflåst lokale). Lejer hæfter for den gældende selvrisiko på 5.000 kroner. Forsikringen dækker dog ikke hærværk, som erstattes af lejer til gældende dagspris.

 

 

Returnering service (LuxTable tager opvasken)

  • Glas:Skal tømmes for rester og vendes på hovedet i deres respektive kasser. Husk at sætte kasserne på de medfølgende bundplader således at gulvet ikke beskadiges.
  • Bestik:Skal afskylles så det ikke ligger med madrester på, da det ellers kan blive beskadiget. Sorteres og lægges i medfølgende bakker.
  • Tallerkener:Skrabes rene for madrester og afskylles. Stables i medfølgende stativ og indpakkes i plastpose
  • Lysestager: Stearinrester fjernes.
  • Salt/pebersæt: Tømmes for indhold.
  • Servietter: Rystes og leveres tilbage i den medfølgende pose.

Fortrydelsesret

Annullering af en ordre, kan kun ske ved at sende en skriftlig afbestilling sendt pr. mail til info@luxtable.dk mærket ”Afbestilling”. Husk at ordrenummer og navn skal fremgå af afbestillingen.

  • Hvis en hel ordre annulleres senest 30 dage før lejeperioden refunderes 50% af prisen. Ved annullering mindre end 30 dage før lejeperioden vil der ikke ske refundering, da servicet ellers kunne have været udlejet til anden side.
  • Ændringer til ordre kan ske indtil 14 dage før arrangementet på følgende mail: info@luxtable.dk mærket ”Ændring”. Meldes ændringerne herefter gives der ikke penge retur for eventuel nedjustering til lavere kuvertantal, da servicet kunne være booket til anden side.
  • Ændringer sker under forbehold for disponible varer.
  • Man kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af varen.

 

Persondatapolitik

For at du kan indgå en lejeaftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
  • Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
  • Personoplysningerne registreres hos LuxTable Serviceudlejning ApS og opbevares i højest 5 år, hvorefter oplysningerne slette.
  • Den dataansvarlige hos LuxTable er Annette Winther
  • Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.
  • Som registreret hos LuxTable Serviceudlejning ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@luxtable.dk